Spædbørn har et stort suttebehov. For mange småbørn er sutter derfor det ENESTE, der hjælper – men også mange voksne synes, de er en stor hjælp. Det beroliger barnet at sutte på sutten, og det kan endda virke smertelindrende1. Men på et tidspunkt må det være slut: Det er tid til afvænning. Hvorfor det er så vigtigt, at barnet lægger sutten, og hvornår det er det rette tidspunkt, kan du læse her!
I det 1. leveår er suttebehovet stadig stort. Der suttes ikke kun for at stille sult, men også som afslapning. Moderens bryst er derfor perfekt til formålet. Hvis man ikke altid kan eller vil lægge barnet til brystet, er det bedste råd at vælge den rigtige sut.
Kvalitetssutter har en anatomisk korrekt form og en gennemtestet kvalitet. Så slapper ikke blot børnene, men også forældrene af! En anden fordel ved sutten: Det er lettere at vænne barnet af med at bruge den – sammenlignet med tommelfingeren.
Når barnet fylder 3 år, skal det være endegyldigt slut med at bruge sut. Grunden er enkel: I denne alder er alle mælketænderne kommet helt frem.
Overdreven brug af sut (mere end 6 timer om dagen), og når barnet er fyldt 3 år, kan medføre, at de blivende tænder ikke udvikler sig korrekt.1 Det kan f.eks. medføre et åbent bid (fortænderne i over- og undermund når ikke hinanden, når der bides sammen, så der er mellemrum), eller overbid (fortænderne i overmunden stikker ud).2
For at sikre en fortsat sund udvikling af tænder og kæber, skal barnet sige farvel til sutten.
Den naturlige udvikling skubber i den rigtige retning: I det 2. leveår aftager suttebehovet langsomt. Barnet lærer derudover at tale - og har dermed ideelt set mindre tid og lyst til at sutte. En samtale uden sut er trods alt bedre!
For nogle børn er det nemt at holde op med at bruge sut, andre har meget svært ved at slippe den elskede vane. Hvis forældrene udviser tålmodighed og fantasi, lykkedes det typisk af sige farvel til sutten.
Man kan også sige farvel til sutten ved en særlig begivenhed.
Et par idéer til ”farvel-sut-events”:
Det er under alle omstændigheder vigtigt at være konsekvent og overholde alle aftalte regler – også når det er svært. Det sparer jer for mange anstrengende situationer, og din guldklump lærer hurtigere at vænne sig til den nye situation.
Foto: Shutterstock
Kilder:
1 https://www.mambaby.com/fileadmin/media/brochures/Consumer_Deutsch/Broschuere_Entdecke-die-Welt-der-Schnuller.pdf
2 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2791559/