Egentlig havde man forestillet sig det sådan her: Det rødmossede barn på armen, familien er lykkelig, vi er hjemme efter et par dage. Ligesom alle andre. Men så falder det hele pludselig anderledes ud. Hvordan håndterer man det, når barnet kommer alt for tidligt? Og hvilke udfordringer er der først og fremmest?
I følge WHO’s definition anses1 børn, der fødes før den 37. graviditetsuge som for tidligt fødte. Alt efter, hvilken graviditetsuge barnet kommer til verden i, skelner man yderligere:
Takket være nutidens medicinske muligheder, har børn endda allerede fra den 24. graviditetsuge en god chance2 for at overleve. Risikoen for blivende skader på hjernen og/eller organer er dog større, jo tidligere barnet bliver født og jo ringere fødselsvægten er. For at skåne barnet bliver tidligt fødte (såvidt muligt) forløst ved kejsersnit.
Hvilke problemer kæmper tidligt fødte med?
For de fleste forældre til præmature børn, lever de i stadig angst for at miste barnet. Afhængigt af, hvor mange medicinske indgreb barnet har brug for, kan det være svært for forældrene at se på barnet. Mulighederne for Tilknytning kan derfor være stærkt begrænset – også selvom man altid som udgangspunkt opfordrer til mest mulig kropskontakt, da det også kan fremme barnets udvikling.
Nogle forældre pendler mellem hospital og hjem i ugevis, eller bor delvist på hospitalet. En hverdag i faste rammer og at passe et arbejde, er så godt som umuligt. I endnu højere grad end hos alle andre friskbagte forældre, drejer alt sig om barnet og dets helbred.
For forældre til for tidligt fødte børn er meget anderledes:
At man passer på med, hvad man siger. Udtalelser som ”jeg kender en, der også blev født for tidligt og nu er helt normal”, kan være problematiske. Ingen ved, hvad der vil ske. Forældrene har måske mange måneder med langvarige behandlingsforløb foran dem. Og hvad er egentligt ”normalt”?
I stedet for at stille nysgerrige spørgsmål om børnenes sundhedstilstand, er det måske bedre blot at spørge, hvordan forældrene har det. Selvom det kan være svært at sætte sig i deres sted – at lytte, det kan man altid.
Mennesker er forskellige. Nogle har brug for ro og at trække sig tilbage, mens andre har brug for adspredelse. Hvis du er usikker på, hvordan du kan hjælpe, kan du forsigtigt spørge forældrene.
Selvom livet går videre efter hospitalsopholdet, afhænger mange ting af barnets sundhedstilstand og eventuelle begrænsninger. Tidligt fødte børn skal i mange tilfælde oftere og i længere tid til kontroller, da f.eks. indlæringsvanskeligheder først viser sig senere.
Men der er lys for enden af tunnelen: Takket være moderne medicinske fremskridt, udvikler mange præmature børn sig til glade og sunde børn, hvor man ikke kan mærke, at de har haft en svær start på livet. Og også forældrenes bekymringsrynker bliver med tiden ofte til smilerynker.
Foto: Unsplash, Shutterstock
Kilder:
1 https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/preterm-birth
2 https://www.nature.com/articles/d41586-020-01517-z#ref-CR1