Fra barnets første dage tjener spædbørns og småbørns ikke-næringsgivende suttebehov som øjeblikkelig beroligelse. Vi taler med MAM-ekspert Dr. Cristina Torres om de mulige fordele ved og nytteværdien af denne trang.
MAM: Mange tak, dr. Torres, fordi du vil tage dig tid til at komme og tale med os. Kan du til at starte med forklare udtrykket ”ikke-næringsgivende suttebehov” lidt nærmere?
Cristina Torres: Som udtrykket egentlig siger, handler det her om et suttebehov, der som udgangspunkt ikke har næringsindtag som formål. I modsætning til, når barnet får mad, har den ikke-næringsgivende sutning en beroligende effekt og bliver derudover brugt som en mulighed for at udforske omgivelserne - f.eks. undersøger barnet, hvordan de enkelte genstande smager og føles. Hos spædbørn beskriver udtrykket sutningen uden væskeindtag ved brystet eller fra flasken, en sut eller finger, der ligger midt på tungen.
MAM: Hvad er forskellen på den næringsgivende og den ikke-næringsgivende sutning, og hvordan ved jeg, om mit barn er sultent eller blot skal stille sin suttetrang?
Cristina Torres: Hos spædbørn er deres suttebehov nøglen til at få næring, og forudsætter evnen til at trække vejret, sutte og synke på samme tid. Dette muliggør et koordineret næringsindtag, hvilket involverer hjernenerverne, hjernestammen og hjernebarken. I modsætning til næringsindtaget handler den ikke-næringsgivende sutning hovedsagelig om beroligelse og almindelig afslapning. Man glemmer let, at spædbørn konstant bliver bombarderet med indtryk – alt er nyt og spændende – og den ikke-næringsgivende sutning er en pålidelig kilde til ro og afslapning.
MAM: Er der sundhedsmæssige begrundelser for det ikke-næringsgivende suttebehov, og hvilken rolle spiller sutter?
Cristina Torres: Det er et interessant spørgsmål. Brugen af sut kan være en god idé i visse situationer. De hæmmer ikke amningen, men understøtter den derimod. Det kunne være i tilfælde af en lav fødselsvægt eller præmature børn, hvor det er vigtigt at stimulere sutterefleksen, for at fremme fødeindtagets komplekse fysiske og mentale funktioner. Andre gange giver det mening at bruge en sut til spædbørn, hvor der er fare for hypoglykæmi (lavt blodsukker) og for tidligt fødte spædbørn, der har brug for hjælp til at opnå de neuro-adfærdsmæssige færdigheder, der er nødvendige for et effektivt næringsoptag.
MAM: Hvilke medicinske eller kliniske anvendelsesmuligheder er der for sutter?
Cristina Torres: De medicinske fordele ved brug af sut omfatter, udover den beroligende virkning (stress kan have en direkte negativ sundhedsmæssig virkning på barnet), fremme af den adfærdsneurologiske udvikling, samt nedsat risiko for pludselig uventet spædbørnsdød. Selvom spædbørns og småbørns suttetrang er normal, skal forældre dog være opmærksomme på den effekt, det kan have på tand- og kæbeudviklingen - især efter småbørnsstadiet. Overdreven brug af sut, både i timer pr. dag og i år, kan påvirke udviklingen af ansigts- og mundstrukturen og resultere i bid- og tandstillingsproblemer.
MAM: Udviser alle børn et ikke-næringsgivende suttebehov?
Cristina Torres: Ja. Behovet for ikke-næringsgivende sutning er fælles for alle børn. Det udvikles allerede inden fødslen og begynder allerede hos embryoet i livmoderen. Hvordan det kommer til udtryk efter fødslen, er dog meget forskelligt. Alle børn er forskellige i denne henseende, både i forhold til intensitet og varighed samt, hvor længe vanen holder ved.
MAM: Hvordan kan man bedst stille det ikke-næringsgivende suttebehov?
Cristina Torres: Det bedste er at øve det med en sut. Den er med til at nedbringe stress og smerter hos nyfødte på hospitaler - og fremmer desuden vægtforøgelse hos tidligt fødte børn. Derudover har den også indvirkning i den gastrointestinale udvikling og væksten hos små, ikke færdigudviklede børn. Sutten baner desuden vejen for en hurtigere og problemfri overgang fra sondemad til udelukkende oral ernæring. Det sidste kan være resultatet af forbedret adfærdsstatus.
MAM: Hvordan forholder det sig med sutning på fingre, herunder tommelfingeren?
Cristina Torres: Det er noget alle børn gør, og det er et godt argument for at bruge en kvalitetssut. Der er almindeligt kendt, at det at sutte på fingre, herunder tommelfingeren, indebærer risiko for forkert tandstilling. I modsætning til brug af en kvalitetssut, kan tommelfingerens form og fasthed udøve en betydelig kraft på barnets gummer. Resultatet bliver, at fortænderne i overmunden bliver trykket udad mod læben og i undermunden indad mod tungen - hvilket giver et større overbid eller et åbent bid ved fortænderne. En endnu større fordel ved sutten i forhold til tommelfingeren er, at det er nemmere at vænne barnet af med at bruge den.
MAM: Fra hvilken alder aftager det ikke-næringsgivende suttebehov og hvordan kan forældrene se denne udvikling?
Cristina Torres: Det ikke-næringsgivende suttebehov aftager kontinuerligt i det første leveår, så snart barnet begynder at tale, løbe og spise fast føde. Også her er der dog ingen faste regler. Forløbet afhænger af barnets fysiske og følelsesmæssige udvikling. Eksperterne Bishara et al. undersøgte dette i en gruppe børn. I undersøgelsen så man en tilbagegang i brugen af sutter på 40% i det første leveår til mindre end 1% i det ottende leveår. De konkluderede, at sutning på fingre aftog i lavere grad i samme tidsrum, nemlig fra 31% til 4%. Dette var fra fireårsalderen den foretrukne form for ikke-næringsgivende sutning. Forældre skal være særligt opmærksomme på tommelfingersutning, da det indebærer en forhøjet risiko for usund udvikling af tænder og kæber.
MAM: Hvornår og hvordan skal forældrene vænne deres børn af med at bruge sut?
Cristina Torres: De fleste børn vænner sig af med sutten i deres eget tempo, andre har brug for forældrenes og en børnelæges hjælp. Generelt er det bedst at gå langsomt og gradvist frem, når barnet skal vænnes af med at bruge sut. Husk, at børn bliver knyttet til denne form for øjeblikkelig beroligelse. Det er også vigtigt at være konsekvent, når man er gået i gang med afvænningen. Men vær først og fremmest tålmodig og forstående. Du kan mærke, når dit barn er klar til at holde op med den ikke-næringsgivende sutning. Du skal være opmærksom, så du ved, hvornår barnet er klar. Støt barnet på kærlig vis i den korte tid, det skal bruge til at komme sig over afvænningen.
Fotos: Shutterstock
Kilder: Lubbe, W., ten Ham-Baloyi, W. When is the use of pacifiers justifiable in the baby-friendly hospital initiative context? A clinician’s guide. BMC Pregnancy Childbirth 17, 130 (2017). https://doi.org/10.1186/s12884-017-1306-8.
Non-nutritive sucking behaviors in preschool children: A longitudinal study, John J. Warren, DDS, MS Steven M. Levy, DDS, MPH Arthur J. Nowak, DMD, MA Shenghui Tang, PhD
Guido-Campuzano, Martina Angélica et al . Eficacia de la succión no nutritiva en recién nacidos pretérmino. Perinatol. Reprod. Hum., México, v. 26, n. 3, p. 198-207, sept. 2012.Lau C. Development of Suck and Swallow Mechanisms in Infants. Ann Nutr Metab. 2015;66 Suppl 5(0 5):7-14.
Kwon, Ohsun & Haria, Paras & Kotecha, Sheena. (2016). Recognition, Intervention and Management of Digit Sucking: A Clinical Guide for the General Dental Practitioner. Primary Dental Journal. 5. 56-60.
Management of the Developing Dentition and Occlusion in Pediatric Dentistry. Pediatr Dent. 2019.
Bishara SE, Warren JJ, Broffitt B, Levy SM. Changes in the prevalence of nonnutritive sucking patterns in the first 8 years of life. Am J Orthod Dentofac Orthop 2006;130:31–36
Birardi, V. (2012): The morphology of the pacifier in the treatment of “open bite” for a three-year-old child. In: Gli Speciali Di Italian Dental Journal. 27-28.
Lubbe, W., ten Ham-Baloyi, W. When is the use of pacifiers justifiable in the baby-friendly hospital initiative context? A clinician’s guide. BMC Pregnancy Childbirth 17, 130 (2017). https://doi.org/10.1186/s12884-017-1306-8.