Babys første mad: Tid til at introducere fast føde

Barnets første måltid, udover modermælk eller modermælkserstatning i flaske, er en kæmpe milepæl for barnet. Dette spændende udviklingstrin giver dog ofte anledning til en masse spørgsmål: Hvad er det bedste at begynde med? Hvad skal et spædbarn spise? Hvilke fødevarer er uegnede til børn? Her får du et overblik med de vigtigste oplysninger om en vellykket opstart med supplerende kost!

Hvordan begynder man bedst med supplerende kost?

Når barnet er mellem 4 og 6 måneder, er det på tide at lave en blød overgang fra modermælk eller modermælkserstatning i sutteflaske til fast føde^1,2. De første forsøg med supplerende kost til amning og flaske kan nu påbegyndes.

WHO anbefaler, at barnet udelukkende ammes de første 6 måneder. Denne anbefaling gælder dog især i udviklingslandene, hvor der ikke findes et tilstrækkeligt udbud af fødevarer. I industrilandene henstiller man derimod til en tidligere start med supplerende kost PLUS amning, da man går ud fra, at nogle børn allerede har brug for flere næringsstoffer.²

Sådan finder du ud af, om dit barn er klar til fast føde¹:

• Barnet kan selv holde hovedet uden hjælp
• De første forsøg på at sidde går ganske godt
• Øget interesse i at spise det samme som de voksne
• Barnet spytter ikke straks den tilbudte grød/mos ud

Ved de første forsøg med supplerende kost er det nok med små mængder fin puré, ca. 2-3 teskefulde, hvorefter mængden gradvist øges. Når barnet bevæger hovedet fremad for at nå skeen, betyder det som oftest ”Ja, mere”. Når barnet drejer hovedet væk og sidder lidt skråt, er det typiske tegn på, at ”jeg har fået nok nu”. Man kan sikre sig, at barnet er mæt ved afslutningsvis at tilbyde skeen endnu engang samt modermælk.¹

Omkring barnets 1-års fødselsdag skal det gerne følge familiens måltidsmønster – dvs. morgenmad, frokost og aftensmad. Da de små stadig bruger energi på at vokse og udforske sine omgivelser, er et mellemmåltid om formiddagen og eftermiddagen en god idé. Som regel kommer mønsteret næsten af sig selv, fordi barnet senest efter 3 timer viser, at det er sultent.¹

Anbefalinger vedrørende opstart af supplerende kost

Efter den bløde opstart med fintpureret mos af blot én slags grøntsager eller frugt, anbefales det at servere en mos med grøntsager, kartofler og kød eller fisk. Derved får barnet et godt tilskud af jern og zink. Omkring en måned senere introduceres en grød med mælk og korn, eller en mos med korn og frugt.

Det SKAL dit barn have at spise:

• Kogte, purerede grøntsager
• Pureret frugt
• Kartofler (kogte/dampede)
• Gennemstegt kød
• Kogt/dampet fisk: f.eks. laks, makrel og forel. Vigtigt: Fjern alle ben!
• Ris
• Olie: Ved opstart med supplerende kost anbefales især rapsolie
• Korn: malet, gryn eller semulje
• Pasta
• Komælk til tilberedning af grød/mos

Hvad må barnet IKKE få at spise?

• Salt
• Søde sager: Sukker, honning, sødemidler (især i drikkevarer)
• Stærke sager
• Kunstig aroma
• Rå fødevarer: Æg (blødkogte æg, tiramisu), kød (f.eks. roastbeef, tatar), fisk (f.eks. sushi, røget laks)
• Råmælk og råmælksprodukter
• Komælk til at drikke
• Kvark, frugtyoghurt
• Pølser og pålægsvarer (f.eks. skinke, pølser, bacon)
• Chips og saltkiks • Søde sager, chokolade
• Drikkevarer: Limonade, kaffe, grøn og sort te, alkohol (heller ikke i maden)
• Hele nødder og frø
• Fisk: ingen tunfisk, sværdfisk, helleflynder og gedde (store, fede rovfisk kan indeholde for store mængder tungmetaller)
• Hårde fødevarer, som barnet kan få i den gale hals