Babyen er der endelig, glæden er stor, og så – græder din lille skat. Og bliver ved. Det er intet under, hvis den dybtfølte kærlighed føles lidt mindre, mens fortvivlelsen vokser. Hvorfor bliver barnet ved med at græde? Hvad gør jeg forkert? Hvordan kan jeg få mit barn til at holde op eller gøre situationen nemmere for alle? Inden vi giver nogle tip, skal vi til bunds i et væsentlig spørgsmål.
En nyfødt har et meget begrænset repertoire af udtryksmuligheder – og at græde er en af dem. Den højrøstede måde at tilkalde sig opmærksomhed på kan betyde mange ting:
Fysiske årsager
Psykiske årsager
Ofte er der tale om flere faktorer kombineret, der er årsag til barnets uro. ”Kolikbørn” er typisk følsomme, nogle gange meget temperamentsfulde børn, som reagerer mere på mavekramper eller andre sensoriske stimuli end ”rolige” børn.
Kolikbørn har ofte det til fælles, at de sover relativt lidt og/eller generelt har svært ved trøste sig selv og falde i søvn. Især i løbet er de første 3 måneder, er det bedst for den lille krop at blive lidt mere moden, og gråden er et ”beskyttelsesprogram” mod overstimulation.
Det er helt normalt, at barnet græder, men hvornår er det med et kolikbarn?
En definition1 er: en baby, som
Hvert minut med gråd er ekstremt stressende for alle de tilstedeværende – dette kan også fysisk måles på hjerterytmen og hormonerne i barnets blod, ved muskelspændinger og i værste fald forstrækninger.
Her er det vigtigt at finde ud af, hvad der hjælper barnet på hvilke tidspunkter. Et enkelt eksempel: Dit barn har lige spist, så det er nok ikke sultent. Her kan det hjælpe at lave en mental tjekliste:
Fotos: Shutterstock
Kilder:
1) https://www.aafp.org/afp/2004/0815/p735.html
2) https://www.rch.org.au/clinicalguide/guideline_index/Crying_Baby_Infant_Distress/