Mother gently massages her baby on the back

Alt om babyhygiejne

Babymassage og berøring for at berolige din baby

Hvordan udfører man spædbørnsmassage korrekt?


Mere harmoni, velvære og afslapning: Det er muligt med babymassage. Er der noget, man skal være særlig opmærksom på med spædbørn? Skal man bruge olie, eller er det bedre at lade være? Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig!

Spædbørn elsker blide berøringer

Selv nyfødte har en fin fornemmelse for berøringer og oplever omverdenen via følesansen. De kan mærke, om det er mor, far eller en fremmed person, der holder dem.1 Den lille krop styrkes af at blive holdt, krammet og kærtegnet. Dette skærper sanserne og har også en positiv indvirkning på den psykologiske udvikling. Undersøgelser viser, at babymassage fremmer tilknytningen mellem mor og barn. Det er særligt vigtigt, fordi en god relation præger barnets personlighed og adfærd fremover.2

Kærlige berøringer er særligt relevante, når barnet gennemgår vanskelige faser, f.eks. hvis de har fordøjelsesproblemer eller får tænder. Selv hos nyfødte kan der ses en positiv indvirkning på udviklingen.2 I de første tre levemåneder lider mange børn af den såkaldte spædbarnskolik (”tremånederskolik”). En blid massage kan være med til at lindre ubehaget.3


Et hurtigt overblik over fordelene ved babymassage:

  • Styrker tilknytningen
  • Fremmer den psykologiske udvikling
  • Hudkontakt påvirker barnets helbred i positiv retning2 
  • Kan lindre tremånederskolik3
  • Kan mindske gråd
  • Kan understøtte den motoriske udvikling2


Fra hvilken alder kan man massere spædbørn, og hvornår er det bedste tidspunkt?

Så snart navlen er tilstrækkeligt helet, kan nyfødte masseres dagligt – typisk omkring 4. leveuge.3 
Når barnet er mæt og veludhvilet, nyder det massagen i fulde drag. Det ideelle tidspunkt til massagen er cirka en time før/efter et måltid eller bad.

 


Babymassage trin for trin

1) Sørg for en behagelig atmosfære på følgende måde: 23–26° er den optimale rumtemperatur.
2) Klargør et tykt underlag bestående af et håndklæde. 
3) Tag dybe indåndinger - du skal også være afslappet. 
4) Brug plantebaseret olie: f.eks. oliven-, solsikke- eller mandelolie (undgå brug af æteriske olier – spædbørnsnæser er særdeles følsomme, og de kan irritere huden). 
 5) Varm hænderne: Varme hænder gør massagen til en behagelig oplevelse. 
 6) Smør hænderne med et par dråber olie. 
 7) Start med glidende bevægelser fra det lille hoved til barnets fødder. 
8) Herefter sørger forskellige greb for fuldstændig afslapning. F.eks.: 
  • Stryg med begge hænder fra navlen og udad 
  • Massér hånden med uret rundt om navlen
  • ”Vandcyklen”: Før den ene hånd i en halvcirkel mod uret over navlen og den anden hånd i en halvcirkel med uret under navlen (se billedet)

Baby Massage_Illustration

For at baby får den perfekte afspændingsoplevelse anbefales det at kontakte fagfolk, der er uddannet i babymassage, inden den første massage. Det kan alt efter område være børnelæger, sygeplejepersonale med speciale i børn, fagpersoner, der er uddannet i babymassage eller sundhedsplejersker. Så kan du være sikker på, at alle massagegreb er helt perfekte.

Vigtigt: For at undgå ulykker skal du altid sørge for, at barnet ikke efterlades alene så meget som et sekund, hvis du f.eks. masserer det på et puslebord, eller andet over gulvhøjde.

Efter massagen forlænger eksempelvis en lun pude med kirsebærsten følelsen af velvære. Du kan pakke barnet ind i et blødt tæppe, eller et håndklæde og putte efter massagen. En inderlig stund på tomandshånd er dermed garanteret, og kolikbøvlet er hurtigt glemt!

Fotos: Unsplash

Kilder: 

1) Babyjahre, Remo H. Largo, Piper Verlag, München/Berlin, Neuausgabe 2017, S. 75

2) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1976131712000072

3) https://www.mambaby.com/de/mein-baby-und-ich/0-3-monate/

4) https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0378378213001400